torsdag den 7. august 2014

Dag 5 fra Colunga til Gijon - 58 km - kørt 275 km

Vi startede med at køre ud af byen, men kunne ikke finde pilgrimsruten. Måske var den kun fremkommelig, når man var gående. Så vi måtte køre på landevejen mod de byer, vi vidste, vi skulle mod. Da vi nåede til Villaviciosa kunne vi ikke finde ud af byen, tilsidst lykkedes det efter vi havde kørt frem og tilbage et par gange. Vi fandt gåruten (dejlig MTB sti) og nogle træstammer, hvor vi kunne spise frokost.
På et tidspunkt på vores tur i dag, deler pilgrimsruten sig og vi skal køre mod Gijon.
Vi skulle herefter over 2 bjergtoppe på 300 m og 500 m. Det var en meget hård tur i sol og varme og nogle steder med stigninger på over  20 %.
Vi nåede til Gijon og kom til endnu et lille hotel. Cyklerne kunne dårligt være i det rum, som hotelværten havde fundet til dem. Han asede og massede og blev helt forpustet, da han skulle flytte 2 madrasser.
Nå, vi fandt en lille cafe, hvor der var en sød ung pige som servede vores "aftercykel drink" for os med tapas. 
Værelset på hotellet var helt hvidt lidt svært at bevæge sig rundt i - åh bare det ikke bliver beskidt.

Vi var kommet til et område, hvor det var tradition at lave Sidra (cider). Det blev servereret i et glas, som tjeneren hældte op i et glas, se på billedet. Det skulle drikkes med det samme, fordi der skete noget i den proces, hvor det blev helt op i glasset, der gjorde at det skulle drikkes med det samme. Hvis man ikke drak det hele, blev det hældt ud på gulvet sammen med alt andet skrald. Dertil fik vi tapas. 

Vejret ☀️☀️☀️ 25 gr.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar