torsdag den 7. august 2014

Dag 12 fra Bi Terra til Santiago de Compostela 77 km - kørt 640 km - højdemeter ialt 8.095

I dag er vores sidste og også længste cykeldag. Vi vågnede op til regnvejr og det så ud til at blive heldagsregn. Vi fik morgenmad og gjorde os klar til turen, vi fik tegnet et lille kort, så vi kom på rette vej. 
Vi startede, som vi plejer med at køre 5 - 6 km op, da vi havde kørt den første kilometer kom vi forbi to gårde som lå på hver sin side af vejen med lænkehunde der lå som en flitsbue i arrigskab hængende i snoren. Dette har vi været udsat for rigtig mange gange på vores tur, og vi håbede at lænken holdt. Der er vist ingen fare for at tyven kommer ind der.
Nå vi fortsatte i regnvejr og spiste frokost i tørvejr, da vi skulle afsted igen, var det på med det våde tøj og op på cyklen. Det var en meget hård tur og uden pauser, for det var koldt at stå stille. Der var vand i skoene, cykelhandsker kunne vrides, Michael og Anette måtte køre uden briller. ( glad for mine kontaktlinser). Det dryppede fra cykelhjelmen ned i ansigtet. Nå, det var ikke regnen der var det værste og egentlig var det ikke koldt, men det bakkede terræn der var hårdt.
🚵🚵🚵🚵🚵🚵🚵🚵🚵🚵🚵🚵🚵🚵🚵
Vi nåede Santiago de Compostela omkring kl 16.30 drivvåde og lidt forkomne. Heldigvis var det til et dejligt hotel med et varmt bad.
Vi skulle også nå at blive godkendt som rigtige pilgrimme på det officielle kontor. Vi købte alle et pilgrimsarmbånd.

Dagen sluttede vi af med middag på en restaurant vi kendte fra sidst tæt på hotellet.

Vejret ☔️☔️☔️☔️☔️☔️☔️☔️☔️☔️☔️☔️☔️☔️☔️
En kage til Torben🍰🍰🍰🍧🍧🍧🍮🍮🍮



1 kommentar:

  1. Det har været en " cykelferie " I vil huske i meget lang
    tid. Det lyder til at turen har været for seje cykelister,
    Som vi kan forstå det har I ikke mødt mange pilgrimme.
    Måske var turen mere overkommelig sidste år, vi tror
    at selve turen langs kysten har været flot.
    Håber I har nydt jeres dag i dag uden cykler??
    Curt og Kirsten

    SvarSlet