torsdag den 7. august 2014

Dag 10 fra Ribadeo til Vilalba - 74 km - kørt 518 km

Der ventede os en hård tur på 74 km, den startede i dejlig solskin. Vi tog pilgrimsruten, hvor der var stigninger helt op til 31 %. Det tog lang tid og vi valgte til sidst at køre på landevejen, hvis vi skulle nå at komme til vores hotel. På vejen mødte vi forøvrigt danskerne fra i går.
Vi er nu kørt ind i Galicien fra Asurien, da vi kørte over broen til Ribadeo. Sidst vi kørte Caminoen så vi mange storke, denne gang mange rovfugle.
Mens vi spiste frokost begyndte det at regne og vi blev drivvåde og selvom det ikke var koldt blev vi kolde. Vi gjorde et stop på en cafe/værtshus, der var kun mænd og de fleste så fodbold og her holdt man med Real Madrid og alle kendte Michael Laudrup. Da vi kørte der fra manglede vi 18 km i regnvejr og det plejer at være dejligt at køre ned, men ikke i dag for regn og vind stod i hovedet på os. Det var en meget hård dag og vi nåede først hotellet kl 18.30 våde og forkomne. Heldigvis endnu et dejligt Parador hotel 4 stjernet, hvor vi hurtigt fik varmen under bruseren.

Hotellet var et gammelt slot med tårn, der var bygget om til hotel og tårnet var restaurant.
Vi fik en dejlig pilgrimsmiddag, inden vi trætte gik i seng efter dagen stradabasser.
Først ☀️ så ☔️☔️☔️☔️☔️

1 kommentar:

  1. Der at hører I har fået varmen, efter den hårde tur I har været ude på.
    Curt siger der skal noglec cognac til for at få den indre varme.
    Trods den hårde tur, er det nogle fantastiske billeder I har taget.
    Vi fornemmer også at I har været lidt ude og vandre? Er det rigtigt?
    Er det det. Sidste cykeldag i morgen?
    Vi har fulgt jer i tanker og på kortet.
    Kh. Curt og Kirsten

    SvarSlet